Nyheder

23 nye boliger i hjertet af Silkeborg

14/12/18

I Estrupsgade er nedbrydningen af AAB Silkeborgs gamle lokaler samt to mindre sammenbyggede byhuse i fuld gang. Her opfører LPH Byg 23 boliger i totalentreprise med Pluskontoret Arkitekter og Tri Consult som ingeniører. 


Vi bygger 23 nye lejeboliger i Silkeborg

Lejlighederne kommer til at være tæt på byens gågade og Silkeborg Station, der er et område med smukke byhuse. Byggeriets design er lavet med udgangspunkt i byhusenes dynamik, og derfor designet med en samlet forhusbebyggelse. Facaden på byggeriet får forskydninger ud mod Estrupsgade, og skaber herved de varierende facader, som byhuse er kendt for.
 

Tre matrikler bliver til en

Estrupsgade 8, 10 og 12 genbruges når de tre matrikler sammenlægges til én matrikel med tre opgange. Hver opgang har elevator og får indgang i Estrupgade. Beboerne i boligerne får også glæde af det bagvedliggende gårdrum, der huser fælles opholdsarealer, skure og parkeringsareal. 

Vi glæder os til at vise jer fremskridt fra nedbrydning til rejsegilde.

Tilbage til oversigten