Nyheder

Nyt byggeri til Skanderborg Realskole

Mia Jørgensen - 08/11/13

Brdr. Thybo & Co. A/S leverer i samarbejde med vores partnere ny undervisningsbygning og musikhus til Skanderborg Realskole. Byggeriet følger den tidsmæssige plan, og der vil blive afholdt rejsegilde den 15. november 2013. Hele byggeriet forventes afleveret medio 2014.

Byggeriet bliver lavet i samme stil som de oprindelige bygninger – dog med et mere moderne twist. Det nye byggeri er en moderne fortolkning af de eksisterende bygninger, og råhuset er allerede støbt og rejst. Når det skal fejres den 15. november er alle elever fra Skanderborg Realskole inviteret.

Formålet med det 572 kvadratmeter store byggeri er at udvide med nye klasselokaler og et nyt musiklokale. Ingeniøren er Søren Jensen A/S, mens Ginnerup Arkitekter A/S er arkitekten.

Tilbage til oversigten