Referencer

Boligbyggeri til Østjylland, Århus og omegn

 

Vores skulder-ved-skulder-filosofi sikrer dig kvalitet til tiden og fuld gennemsigtighed i byggeprojektet. Det er din tryghed for en god byggeproces. Vi er en entreprenør, der ikke er bange for at tænke kreativt i løsningen af dit boligbyggeri. Ethvert projekt kobles til en af virksomhedens partnere. På den måde arbejder vi professionelt med muligheder, løsninger og udfordringer i både hoved- og totalentrepriser. Den personlige ansvarlighed for projektet sikrer den bedste udnyttelse af vores mange års erfaring og kompetence. Det gør byggeprocessen så ukompliceret og effektiv som muligt.;

Vi bygger med personligt engagement og ansvarlighed

 

Med Lph Byg som din byggepartner får du det hele: Erhvervsbyggeri leveret til tiden, en ærlig dialog, professionalisme i valg af materialer og konstruktionsprincipper og en stærk projektledelse. Vi leverer det hele til den aftalte pris uden at blinke, fordi vi kender værdien af at holde ord. Vi rådgiver, vejleder og handler professionelt ud fra dine behov. Vores stærke projektstyring sikrer dig en overholdt tidsplan. Uanset udfordringerne får du udbytte af vores mangeårige kompetencer og høje fleksibilitet. Og med vores partnerorienterede tilgang til samarbejdet og byggeriet, er du garanteret et personligt engagement og ansvarlighed ud over det sædvanlige.

Institutionsbyggeri – en ukompliceret byggeproces

 

Du får den rigtige løsning første gang, fordi vi som entreprenør arbejder professionelt med materialer, leverandører og projektledelse. Vi er stærke projektledere, der holder, hvad vi lover og bygger på fuld økonomisk gennemsigtighed. Vores byggeprojekter har både høj og lav kompleksitet. Med LpH Byg som entreprenør får du en ukompliceret byggeproces og en samarbejdspartner, der står skulder ved skulder med dig fra idé til færdigt byggeri.

FÆRGEBYEN - HOU HAVN

Byggeår2023 - 2026
ByggetypeBoliger, erhverv
EntrepriseformTotalentreprise
Etageareal7500 m2
Entreprisesum135,3 mio. ekskl. moms
BygherreFærgebyen Aps c/o Domis
ArkitektTegnestuen Arken
IngeniørWolters Consulting ApS
Færgebyen i Hou Havn - Nybygning - Klimamur,  61 Ejerlejligheder og restaurant/ deli.

Projektbeskrivelse:

Som totalentreprenør har vi forestået opførelsen af boligprojektet Færgebyen, der består af moderne boliger og erhverv i første række til vandet på Hou Havn, samt en 550 m lang in situ støbt beton kystsikringsmur. Byggeriet er opført som et klassisk bådhusmotiv med sadeltag i materialer og stil, der harmonerer med byens og havnens eksisterende udtryk. Der er lagt vægt på arkitektonisk integration i det eksisterende bymiljø. Byggeriet udmærker sig også med sin landskabs arkitektoniske integration af de omkringliggende arealer, med beplantninger der taler ind i det maritime miljø. Der er er ifm. Med byggeriet også opført en erhvervsbygning med Restaurant/deli, med storkøkken, køle/fryserum og bar faciliteter inkl. Alle tekniske installationer.     

Tekniske detaljer og udførelse:

  • Konstruktion: Byggeriet er opført i tunge materialer, med betonelementer, som bærende konstruktioner. Tagkonstruktionen er udført med saksespær, der sikrer bygningens stabilitet i tagskiven, samt højt til loftet inde i lejligheden. Facaderne er opført i murværk med bagsiden af stenen vendt udad, for at give et råt og maritimt udtryk. Murværket er er ydermere udført med arkitektoniske detaljer, såsom koøje og mønster murværk, samt skiftende fugefarver for at sikre et spændende og varierende look, der er tilpasset det kystnære miljø. Fælleshuset er opført som trækonstruktion med trælistebeklædning
  • Enheder: Projektet omfatter 61 ejerlejligheder med varierende størrelser fra 99 til 145 kvm. Alle enheder er udstyret med private udendørs arealer i form af enten terrasse eller altan. Fælleshus og erhvervsbygning (restaurant/deli), samt depot – og cykelskure, belagt med sedum tag.
  • Indretning: Lejlighederne er indrettet med fokus på nordisk stil, lyse rum og åbne planløsninger. Materialerne er særligt valgt til brugere med høje krav til kvalitet og udtryk, samt lavt behov for vedligehold. 


Projektfaser: Projektet er udført i tre etaper for at sikre en effektiv og velkoordineret proces:

  • Etape 1: KLIMAMURSPROJEKT – Kystsikring af området er udført for at beskytte byggeriet mod de maritime omgivelser som følge af klimaændringerne og stigende vandstande.

  • Etape 2: Opførelse af 29 ejerlejligheder og erhvervbygning (restaurant/deli) samt fælles- og udenomsarealer i den vestlige del af området inkl. Tilhørende depot – og cykelskure.
  • Etape 3: Opførelse af 32 ejerlejligheder og et fælleshus, samt tilhørende fælles- og udenomsarealer i den østlige del af området inkl. Tilhørende depot – og cykelskure. Afleveres 18/2 2026


Kompetencer og erfaring: Projektet demonstrerer vores ekspertise i at levere komplekse totalentrepriser med fokus på:

  • Kvalitet og holdbarhed: Anvendelse af robuste materialer som tunge facader som klimamur, , der garanterer lang levetid og lav vedligeholdelse.
  • Projektstyring og -udførelse: Byggeriet er opført i 3 etaper, hvilket har krævet ekstra fokus på tids- og ressourcestyring, samt bruger inddragelse, da bygningerne skulle idriftsættes sideløbende, med de igangværende resterende etaper færdiggøres.
  • Arkitektonisk respekt: Evne til at integrere moderne byggeri i eksisterende by- og havnemiljøer, under hensyntagen til områdets karakteristika.
  • Tekniske installationer: Erhvervsbygningen er leveret med fuld teknikpakke, herunder installationer for storkøkken, samt køle/fryserum. I samarbejde med bygherre og forpagtere af restauranten, har LPH byg sammen med projektets rådgivere, projekteret og udført de tekniske installationer, således den daglige drift i restauranten har været så brugervenlig som muligt.


Du kan læse mere om projektet her: Færgebyen.dk

Har du spørgsmål til projektet kan Jonas kontaktes på 20 90 53 24